Ræða á Norðurlandaráðsþingi 30. október 2001

Ræða sjávarútvegsráðherra á Norðurlandaráðsþingi 30. október 2001


Fru Præsident!
Jeg vil gerne fortælle om en international konference om ansvarligt fiskeri i havets økosystem,
som blev afholdt i Reykjavik i begyndelsen af oktober.
Konferencen blev afholdt i samarbejde mellem Islands regering og FAO med støtte fra Norge.
Formålet med konferencen var at gennemgå erfaringerne med at lade overvejelser vedrørende
økosystemet indgå i styringen af fiskeriet og at identificere udfordringer og strategier, så man
kan inkludere overvejelser vedrørende økosystemet i styringen af fiskeriet Konferencen vedtog
Reykjavik-deklarationen om ansvarligt fiskeri i det marine økosystem, som
bekræfter den fundamentale betydning af bæredygtigt fiskeri for fødevaresikkerheden og den
økonomiske velfærd og udvikling. Det er en politisk deklaration, som er støttet af de store
fiskerinationer, der forpligter sig til at betragte styring af fiskeri ud fra økosystemet.
Fru Præsident! I sommer trådte Island igen ind i den internationale hvalfangstkommission med et
forbehold over for den såkaldte 0-kvote. En bidragende faktor hertil var, at altid siden udmeldelsen i
1992 har en række af de kontraherende regeringer opfordret Island til at blive medlem igen, og det
var ikke kun de af de kontraherende regeringer, der går ind for bæredygtig hvalfangst, men også de,
der står i første række blandt modstanderne mod hvalfangst.
Optagelsen var i overensstemmelse de regler, der gælder i international ret. Island er af den
opfattelse, at IWC helt klart ikke var kompetent til at træffe beslutning om Islands forhold ved
afstemningen. Det er op til de enkelte kontraherende stater ensidigt at acceptere eller afvise
forbeholdet, sådan som adskillige stater har gjort med hensyn til vores forbehold. Det har også
været praksis med hensyn til andre forbehold vedrørende konventionen, sådan som det har været
gældende for Argentina, Chile, Peru og Ecuador. Der var intet legalt grundlag for at behandle Island
anderledes.
Efter vor opfattelse kan der ikke være tvivl om, at Islands forbehold fuldt ud kan stemme overens
med hensigten og formålet med konventionen. Selve konventionen giver de kontraherende
regeringer ret til ikke at være bundet af alle vedtægter ved protestere, sådan som Island har gjort
med sit forbehold. Noget, der tillades i konventionen, an ikke være uforeneligt med formålet og
hensigten med den selv samme konvention.
Vi islændinge forstår, at regeringer og personer kan være imod hvalfangst, selv om vi er uenige med
dem, og hidtil har vi været enige om, hvordan vi vil være uenige. Det gjaldt imidlertid ikke i
sommer, da Island gik ind i hvalfangstkommissionen.
Internationale relationer er baseret på, at man overholder de regler og love, som samfundet har
vedtaget, men i sommer viste det sig, at nogle stater var parat til at bryde denne regel for at opnå
politiske mål. Jeg vil benytte denne lejlighed til at opfordre jer til at bestræbe jer på at få jeres
regeringer til at skelne mellem deres holdning til Islands optagelse i hvalfangstkommissionen og
deres holdning til, hvorvidt der skal fanges hvaler.
Fru Præsident! Sveriges og Finlands holdning var en skuffelse for os i sommer. Men der er nu
drøftelser mellem nationerne om, hvorledes man kan løse den situation, der er opstået, og
forhåbentlig finder vi en udvej, således at alle de nordiske lande kan være enige om, hvorledes det
internationale regler og love skal fortolkes, sådan som vi har været det hidtil.