Ræða Sjávarútvegsráðherra í Helsingfors.

Árni M. Mathiesens tale ved Nordisk Råds 50. session , Helsingfors 30. oktober 2002.

Kære nordiske venner!
Det er mig en stor fornøjelse at få lejlighed til at tale til jer her ved Nordisk Råds 50. års jubilæumssession Jeg vil her til at begynde med takke jer alle for støtten til Islands indtræden i Den internationale hvalfangstkommissionen. Jeg er fuldstændig klar over, at der er delte meninger blandt os om, hvorvidt der skal fanges hvaler eller ej, men det jeg vil takke for, er støtten ved den lovformelige sagsbehandling.

Jeg vil også fremføre en tak til de nordiske stater i EU, for jeg har hørt fra medarbejdere i den islandske forvaltning, der har arbejdet hos unionen, bl.a. fra repræsentanter for mit ministerium, at alle staterne der har lagt et godt ord ind vedrørende islandske spørgsmål. I den forbindelse kan vi nævne Finlands initiativ til den såkaldte Northern dimension og det særdeles oplysende arbejde fra formandslandet Danmarks side.

Det samme kan siges om Sverige, som netop overtager formandskabet her i vores forum, i Nordisk Råd, ved næste årsskifte. Jeg har lyst til her at sige nogle ganske få ord om en sag, som jeg ved at svenskerne vil lægge vægt på under deres formandsskab, og det vedrører dioxin og dioxinlignende PCBer.

Øget fokus på dioxiner i madvarer og foder er et faktum og Island er derfor fornøjet med at der bliver lagt vægt på dioxin og lignende stoffer, men det er af stor betydning at dette arbejde planlægges som helhed. Dermed mener vi, at der bør findes en overordnet projektgruppe, der har oversigt over hele sagsområdet. Det vil sikre målrettet og helstøbt gennemførelse af det hele, som senere vil have større slagkraft, når resultatene anvendes, f.eks. vedrørende tilladt mængde af disse stoffer i madvarer og foder.

Vi vil se at her kommer vi ind på flere end et tema. Der skal nævnes indsamling og strukturering af eksisterende kundskaber. Studier af optagelse af dioxin gennem fødekæden og risikoen for indtagelse af dioxin versus positive effekter af indtagelse af fisk.

Såkaldt miljømærkning har været et tema i nordisk fiskerisamarbeide i nogle år. Det har været et produktivt og positivt arbeide. Alligevel er det fortsat ikke lykkedes for os at bringe denne sag op på et internationalt niveau via COFI men der ser vi eventuelt frem imod ændringer.

Jeg vil her gå lidt nærmere ind på information om Islands position i denne sag. I grove træk går den ud på at vi fortsat mener, at der burde opstilles kriterier på et internasjonelt nivå, f.eks. i FAO's regi. Vi må fortsætte med at følge med og prøve at påvirke debatten om miljømærkninger på internationalt niveau, og der vil samarbejde mellem de nordiske landene kunne blive vigtigt.

Videre har vi bestemt at igangsætte et projekt, der tager sigte på at øge og forbedre adgang til relevant information om fiskebestandenes og økosystemets tilstand. Vi har allerede en web side - fisheries.is – med sådan information, men i denne omgang satses der på en betydelig udvidelse af den, specielt vedrørende fiskeribiologiske faktorer.


Jeg takker for opmærksomheden.

No documents found