Ræða á Norðurlandaráðsþingi 31. október 2013: Samstarfsáætlun um orkumál

ATH: Talað orð gildir

Kære nordiske venner

Jeg har også fået æren af at indlede punktet om det nye handlingsprogram for energisamarbejdet, som skal implementeres næste år under det islandske formandskab.

I vores nye handlingsprogram tager vi udgangspunkt i at vores samarbejde skal føre til forbedringer for alle de nordiske lande. Det er det vil kalder nordisk nytte. Det nordiske samarbejde giver os bedre muligheder for at imødegå fælles udfordringer i Europa og globalt, ved at lære af hinandens erfaringer og få mulighed for at handle ens. Både i Europa og på globalt plan er der behov for et stærkt nordisk energisamarbejde som bidrager til at skabe øget konkurrenceevne, mere indflydelse til forbrugeren og et klimaneutralt samfund.

Handlingsprogrammet indeholder emner som er vigtige for os at samarbejde omkring på nordisk niveau:

• Det nordiske elmarked,
• energieffektivisering,
• vedvarende energi og
• energiforskning.

Disse områder har også tidligere været kernen i det nordiske energisamarbejde og de afspejler de energi- og klimapolitiske målsætninger som findes på både nationalt og internationalt niveau.

Men det nye handlingsprogram indeholder også en del emner som strækker sig over flere områder. For eksempel, energirelaterede transportspørgsmål.

For de nordiske lande, og ikke mindst for os på Island som har sat vores lid til vedvarende energi, udgør transport den største udfordring når det kommer til at mindske energiforbrugets påvirkning på miljøet. Jeg er derfor meget tilfreds med at vi styrker samarbejdet på dette område.

Et andet tværgående spørgsmål i handlingsprogrammet er bæredygtige energisystemer i tyndt befolkede områder. Der findes geografiske områder i Norden som ikke er tilsluttet til centrale forsyningsnet og derfor har særlige forudsætninger i energiforsyningen. Det er vigtigt at disse udfordringer integreres i alle sagsområder i det nordiske energisamarbejde.  

Handlingsprogrammet kan ses som en fælles ramme for os i Norden, også i forhold til møder i det europæiske samarbejde og andre internationale fora. Vi har ofte, men ikke altid, fælles interesser, og vores positioner og udtalelser bliver stærkere og vinder lettere gehør hvis vi agerer fælles. Vi bør stræbe mod et proaktivt nordisk samarbejde i det internationale klimarelaterede energisamarbejde. Norden er en foregangsregion i omstillingen til et bæredygtigt energisystem og kan spille en rolle ved at sprede det gode eksempel og vise vej.

Forskellige spørgsmål har forskellig karakter. Det er naturligt at have et langsigtet samarbejde om det fælles, nordiske elmarked. Forskning i eksempelvis smart grids og lagring er et andet område hvor vi kan opnå bedre resultater når vi samarbejder. I andre spørgsmål betyder vores samarbejde at vi kan lære af hinandens erfaringer og blive bedre til at løse udfordringer i vores egne lande.

Forudsætningerne for energipolitikken ændrer sig hele tiden og der kan komme nye spørgsmål som vi må samarbejde om i fremtiden. Men et fælles handlingsprogram er det udgangspunkt som danner rammen for vores samarbejde i de nærmeste år.

Lige præcis det at forudsætningerne for energipolitikken ændrer sig, er også en vigtig grund til at handlingsprogrammet ser ud som det gør. Beskrivelsen af vores fremtidige samarbejde er delvist generelt formuleret, selvom jeg vil påpege, at der også findes konkrete eksempler på hvad der skal gøres. De nordiske energiministre vil have et langsigtet program, men også muligheden for at det nordiske energisamarbejde skal kunne imødekomme aktuelle spørgsmål når de opstår. Derfor må man have en tekst der giver en vis fleksibilitet.

Vi har allerede modtaget nogle konkrete synspunkter på handlingsprogrammet og i forhold til dem vil jeg sige følgende:

For det første er jeg bevidst om at handlingsprogrammet er kommet sent til Nordisk Råd. At udarbejde et nyt handlingsprogram er en kompliceret og iterativ proces, hvor landenes prioriteringer løbende skal sammenstilles. Arbejdet kræver konstant forankring hos fageksperter og gentagne afstemninger på politisk niveau i de enkelte lande. Jeg kan kun beklage at det har taget længere tid end planlagt.

Når det kommer til det nordisk-baltiske elmarked og konsekvenserne af den planlagte nedlæggelse af kernekraft i Tyskland, må jeg konstatere at der findes mange forskellige fænomener, der kan påvirke den fremtidige udvikling på elmarkedet. I det nordiske samarbejde på elområdet tages der hensyn til samtlige af disse fænomener, hvoraf nedlæggelse af tysk kernekraft blot er en.

I forhold til konflikter mellem målet for vedvarende energikilder og andre samfunds- og miljøværdier er det et spørgsmål som meget vel passer inden for handlingsprogrammets ramme. Eksempelvis når det kommer til analyser af øget vindkraft. For vedvarende energi, ligesom for andre områder, gælder det dog at handlingsprogrammet ikke er formuleret på et sådan detaljeniveau.

I forhold til ønsket om flere konkrete eksempler vil jeg henvise til, at jeg tidligere har nævnt hvorfor handlingsprogrammet i flere tilfælde er generelt formuleret. Handlingsprogrammer skal udgøre en fleksibel ramme for samarbejdet i de næste fire år og vil løbende blive fyldt med konkrete projekter og aktiviteter.  

Når der er sagt, så håber jeg at vi alle kan støtte op om det fremlagde Handlingsprogram for det nordiske energipolitiske samarbejde 2014-2017.